CV
Buch Kommunikation, etableret af Mette Buch Jensen i april 2011, udfører opgaver inden for kommunikation, fundraising og journalistik. Blandt kunderne er Danmarks Radio, Constructive Institute, forskellige fagblade samt organisationer inden for socialsektoren.
Mette Buch Jensen er desuden hovedforfatter på bogen “Danskere i verden,” udgivet april 2023 på Gads Forlag i samarbejde med Danmarks Radio.
Mette Buch Jensen er beskikket censor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i perioden 2022-2030 i følgende fag-kategorier:
- Journalistik – TV/video
- Journalistik – digitalt/sociale medier
- Journalistik – koncept/innovation
- Journalistik – radio/lyd
- Journalistik – skrift
- Journalistik for kommunikatører
Mette Buch Jensens faglige afsæt er en uddannelse som journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (1998) suppleret med en diplomuddannelse i analytisk journalistik (2005) og en kandidatgrad i journalistik, samfund, kultur og medier (cand.public) fra Aarhus Universitet (2011).
Kontinuerlig efteruddannelse er et fokuspunkt i Buch Kommunikation og Mette Buch Jensen har i 2023-2024 været fellow på Constructive Institute, Aarhus Universitet, i et fellowship, som gik i dybden med fænomenet “news avoidance.” Fellowshippet er støttet af William Demant Fonden og omfattede et fagligt fuldstidsforløb på Aarhus Universitet i 10 mdr. samt studieture til Nairobi og San Francisco.
Desuden efteruddannelse i USA under overskriften “Amerikansk Vælgeradfærd” (2021) samt Fundraising MasterClass (februar 2022).
Før etableringen af Buch Kommunikation var Mette Buch Jensen ansat i DR i en årrække, både som vikarierende redaktør og nyhedsreporter på TV-Avisen, som konstitueret redaktør og daglig redaktionel leder (programmet 19direkte) samt som journalist og koordinator på en lang række radio- og tv-programmer.
Uddannelse
Cand. public, Aarhus Universitet, 2011, med speciale i Darfur-konflikten og humanitær intervention
Diplomuddannelse i analytisk journalistik, Center for Journalistisk Efteruddannelse og Syddansk Universitet, 2005
Filosofi-studier, Aarhus Universitet, 2005
Journalist, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 1998
(med praktik på TV2/Fyn, 1996-1997)
Undervisning
Workshop, ”Etik i medierne”, Hadsten Højskole
Workshop, Medie-etisk forløb for journalistpraktikanter fra TV/Syd, DR Syd, DR Trekanten
Ekstern underviser, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tv-forløb
Ekstern underviser, Diakonhøjskolen, Århus. Dagsforløb omhandlende: Kontakt med pressen, etik, brug af cases og journalistiske virkemidler
Godt og blandet
Domsmand/nævning, Danmarks Domstole 2016-2022
Frivillig, Fødevarebanken, Aarhus, 2014
Frivillig, Venligboerne, Aarhus, 2015
Frivillig, Amnesty International, pressegruppen 2005-2006
Reportagerejse, Bosnien, indslag til TV/Syd
Modtager af DRs Radiopris for dokumentar om illegale flygtninge i Danmark (hovedopgave på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole produceret sammen med André V. Larsen) 1998
Reportagerejse, Israel, artikler til dagblade og magasiner